De sidste dage af juli mistede verden to af sine mest anerkendte og bedst sælgende forfattere: Dronningen af paperback, hyggelige irske Maeve Binchy, som forlod denne verden som 72-årig den 30. juli, og provokatøren og essayisten med den mislykkede politiske karriere Gore Vidal, som fulgte hende dagen efter i en alder af 86 år.
Begge er kun begrænset læst i Danmark. De fleste har måske set en af Binchy’s mange paperbacks rundt omkring hos boghandlerne, og særligt den lidt ældre befolkning har oplevet filmen Ben-Hur, som Vidal var medforfatter til, eller måske læst hans måske mest kendte litterære værk, Myra Breckinridge. Men der slutter lighederne – hvis man overhovedet kan kalde dem det – så også. For hvor Binchy ofte skrev om det nære, om familierelationer, og om livet på landet i Irland i efterkrigsårene – ingen sammenligning med Morten Korch i øvrigt – så var Vidal kendt for at tage fat på emner som krigsmodstand, transseksualitet og magtmisbrug – han bidrog også til manuskriptet til den kontroversielle og semi-pornografiske film Caligula fra 1978. Men begge havde de ordet i deres magt og begge var de kendt for deres evne til at formidle selv alvorlige problemstillinger med et humoristisk – for Vidal’s vedkommende måske mere satirisk – blink.
Maeve Binchy (1940-2012)
Maeve Binchy kom senest i gang med skriverierne af de to – hun var også yngst. Med en universitetsgrad i hånden blev hun først skolelærer, og derefter journalist, før hun i en alder af 42 år (og efter et par novellesamlinger) i 1982 fik udgivet sin første roman, Tænd et Lys, om pigen Elizabeth der under 2. verdenskrig bliver evakueret fra London til Irland, og om det livslange venskab hun der påbegynder med den jævnaldrene Aisling.
I 2001 vandt hun endelig en af Englands store eftertragtede bogpriser, WH Smith Book Award for Fiction, for romanen Scarlet Feather (som også er den danske titel), der handler om vennerne Cathy Scarlet og Tom Feather, som beslutter sig for at skabe Dublin’s bedste catering firma.
I alt nåede Binchy at udgive 16 romaner, en række novellesamlinger, enkelte non-fiktion bøger og diverse andet, og samlet har hun solgt flere bøger end irske litterære ikoner som Oliver Wilde og James Joyce. Maeve Binchy døde den 30. juli 2012 på et hospital i Dublin med sin mand, Gordon Snell, ved hendes side.
Gore Vidal (1925-2012)
Med Gore Vidal er det sværere at skrive en nogenlunde rammende biografi, for med alle mandens kontroverser og forskellige litterære bidrag indenfor drama, politisk kommenter, skuespil, essays, osv. er der ikke helt den samme røde tråd som gør sig gældende med Binchy.
Vidal var søn af Eugene Vidal, en enterprenant og efter sigende dygtig herre, som både havde en fornem militær karriere, succes som både football quarterback og basketball spiller, samt medstifter af hele tre flyselskaber, det ene sammen med Amelia Earhart.
I 1943 blev Vidal enrulleret i hæren og udstationeret på de fjerne, vindblæste Aleutiske øer, som markerer grænsen mellem Bering-strædet og det nordligste Stillehav. Oplevelserne under krigen fik ham til at skrive romanen Williwav, som blev udgivet i 1946 og som blev en moderat stor succes for den indtil da ukendte unge mand.
Blot to år efter, i 1948, udgav han så Byen og Søjlen, som med sit eksplicitte – ikke-fordømmende – homoseksuelle tema hurtig skabte skandalen, og sikrede Gore Vidal’s status som en af århundredets store kontroversielle forfatter for eftertiden. New York Times nægtede både at anmelde og annoncere for bogen, og Gore Vidal var i praksis afskåret fra omtale under eget navn i de førende amerikanske dagblade i de næste seks år. I denne periode skrev han til gengæld en række populære kriminalromaner under pseudonymet Edgar Box.
Da medierne i midten af 1950erne synes at have tilgivet ham hans tidligere skandaleroman, kom han hurtigt tilbage og begyndte at skrive både skuespil, tv-serier og filmmanuskripter med stor succes. I 1960erne skrev han bl.a. den historiske roman Julian om den romerske kejser Julian den Frafaldne, den politiske roman Washington D.C og den satiriske Myra Breckinridge (1968) med transseksualitet som det centrale tema. Disse tre bøger er således ganske illustrative for Gore Vidal’s meget forskellige interesser og de vidner om hans ukuelige vilje til at skrive om dét han synes var vigtigt, uafhængigt af det omkringliggende samfunds moral og interesser.
Vidal forsøgte flere gange at slå igennem som politiker, bl.a. som kandidat for Demokraterne til kongressen i 1960, som med-formand for det kortlevede amerikanske People’s Party i 1970erne og som kandidat til nomineringen som demokratisk kandidat (!) ved guvernørvalget i Californien i 1982. Både i 1960 og 1982 fik han større opbakning end mange havde forventet, men i begge tilfælde var det for lidt til at opnå valg; dertil var hans liv og holdninger måske alligevel for unikt og anderledes i forhold til de amerikanske mainstream-partier og vælgere.
I sine sidste ti leveår var han bl.a. kendt for sin markante og kontroversielle kritik af bl.a. George W. Bush, sin støtte til den venstreorienterede Dennis Kucinich som endte med at blive slået af Barack Obama ved Demokraternes nominering til præsidentvalget i 2008, og sin forudsigelse af, at USA er på vej til at blive en diktaturstat – Obama eller ej.
Gore Vidal døde den 31. juli, 2012 i sit hjem i Hollywood Hills.
Seneste kommentarer