Midt ude i Saharas ørken ligger den oldgamle universitets- og handelsby Timbuktu. Byen har med sin fantastiske historie og arkitektur, sin centrale placering på ørkenens antikke handelsruter og sin oldgamle Sankore-skole i århundreder fascineret vestlige eventyrere og lærde.
Byen har ligeledes været jævnligt omtalt i Anders And-historierne, som et af den uheldige hovedpersons tilflugtssteder, når alt er gået galt, og han er nødt til at forlade Andeby for en periode. Hovedstaden i Langbortistan er den vist dog aldrig blevet benævnt i selve bladene, om end netop dette spørgsmål har været oppe til stor debat i Dansk Donaldist-Forening. På engelsk bruges sommetider begrebet “from here to Timbuktu” om en rejse til et meget fjernt og afsides beliggende sted. Men byen eksisterer altså, til nogles store overraskelse, i virkeligheden.
Jeg har desværre ikke selv besøgt Timbuktu, som i dag er en del af det store men fattige ørkenland Mali, og det er usikkert, om byen overhovedet vil kunne besøges uden alvorlig risiko for liv og levned i den kommende tid. Timbuktu har siden sommeren 2012 været indtaget af en ekstrem muslimsk oprørsgruppe, Ansar Dine, som har indført en udgave af Sharia-lov, der ser ud til at være Taliban værdig, og steninger og afhuggede lemmer har været en del af hverdagen lige siden. Som en del af deres kamp for “retfærdighed” er de endvidere begyndt at ødelægge nogle af byens århundreder gamle bygninger og mindesmærker – selv gravstene og monumenter for muslimske helgener og lærde har ikke fået lov at stå, men er blevet ødelagt med hakker, spader og kalashnikov-rifler! Det er derfor usikkert, hvor meget der overhovedet er tilbage af byen, som siden 1988 har været på UNESCOs verdensarvsliste. Selv journalister holder sig i dag på lang afstand af byen.
I går, den 11. januar 2013, fløj franske styrker – inviteret af Malis regerings – så ind i Mali for at deltage i kampen mod oprørsstyrkerne, og de forventes indenfor de næste dage at få yderligere støtte fra lande i samarbejdsorganisationen ECOWAS. Lad os håbe, at vores franske og afrikanske venner i samarbejde kan udrydde terroristerne, så der igen kan blive åbnet for fremgang og udvikling i Mali, og besøg til legendariske Timbuktu.
Læs en beretning om danske Elsebeth Finnicks besøg i Timbuktu i 1998.
Trackbacks/Pingbacks