Mange danske butiksikoner har skiftet navn flere gange i tidens løb. Navne, der for 15 år siden var hvermandseje er i dag helt forsvundet – men butikkerne findes ofte endnu. Her er en lille oversigt over nogle af de butikker, der har skiftet navn gennem tiden.
Anva: En mindre kæde af store varehuse grundlagt af FDB og Hovedstadens brugsforening i 1950. Mest kendt var filialen mellem Axeltorv og Tivoli i København, som lukkede i 1987, der hvor højhusbyggeriet Axel Towers ligger i dag – tidligere lå underholdningscenteret Scala på samme sted. Anva-filialen i Esbjerg blev i 1988 til Midt-I centret og afdelingen i Odense blev til OBS! i 1975.
ComputerCity: ComputerCity lukkede efter 24 år på det danske marked i 2017. Den sidste af kædens ti varehuse, butikken i Glostrup, lukkede den 11. maj 2017. Det var oprindeligt planen at omdanne Glostrup-afdelingen til lagerbutik for den svenske lavpriskæde NetOnNet, men dette blev droppet, inden det nåede at blive ført ud i livet.
Dreisler: Jysk købmandskæde, som med ni butikker i bl.a. Frederikshavn, Hjørring og Viborg, i en periode var markedsledende i Nordjylland. De ni Dreisler Storkøb-butikker, som de da hed, blev i 2005 solgt til Dagrofa og var per 2007 en del af Superbest-kæden.
FONA: Grundlagt i 1926 i en kælder på Christianshavn. Resterne overtages af El-Giganten i 2016. Det er i øvrigt en sejlivet myte, at FONA var en del af det gamle Fonnesbech-stormagasin på Strøget pga. de lignende navne og fordi flagskibsbutikken FONA 2000 ligger i Fonnesbechs gamle lokaler. Historien har dog intet på sig.
Electric City: Opkøbt 2007 af El-Giganten.
Electronic World: Opkøbt af El-Giganten i 2005. Tre af fem butikker blev ændret til El-Giganten (Kolding, Viby og Taastrup), mens to (Odense og Esbjerg) lukkede.
Favør: Kæde af uafhængige købmænd som i 2001 gik over til SuperBest.
Fredgaard: Fredgaard blev grundlagt i 1937 og konkurrerede i mange år direkte med den lidt ældre FONA. I 2001 fusionerede de to kæder, og Fredgaard-navnet forsvandt i 2003.
Inspiration: Isenkræmmerkæden Inspiration havde ved sit ophør i 2017 45 butikker rundt om i landet. Det var planen, at kæden skulle sælges i sin helhed til konkurrenten Imerco, men dette blev ikke accepteret af konkurrencemyndighederne. I stedet endte det med, at 25 af kædens butikker blev til Imerco, mens de resterende 20 blev til den nye kæde Værsgo. Værsgo holdt ikke længe, og i september 2019 blev halvdelen af kædens butikker overtaget af Kop & Kande, mens de resterende lukkede kort tid efter.
Irma: Irma er en snart tidligere dansk supermarkedskæde, grundlagt i 1886. Kæden har i hele sin levetid, med undtagelse af årene 2007-2013, udelukkende haft butikker på Sjælland. Ejeren, Coop, annoncerede den 31. januar 2023, at Irma som selvstændig kæde vil lukke ned i løbet af 2023. Ni af kædens butikker vil blive en del af den nye kæde Coop (en fusion med Kvickly og Superbrugsen), 28 bliver til 365discount, 11 til Brugsen mens de resterende 17 lukker helt. En branding-ekspert udtalte i forbindelse med nyheden, at “Det er ikke discount, der har dræbt Irma. Det er Coop.”
Lærernes Indkøbscentral (LIC): En mindre kæde af engrosvarehuse for lærere, undervisere og medlemmer af DJØF med filialer i Herlev og Aarhus. Kæden gik konkurs og butikker lukkede i november 2014.
Obs!: Kæde af lavprisvarehuse, grundlagt af FDB i 1972. I 2002 blev kædens butikker omdannet til Kvickly xtra, som i 2009 lukkede, hvorefter de enkelte filialer blev til almindelige Kvickly-butikker.
Prima: Sjællandsk supermarkedskæde som i 2004 gik sammen med SuperBest.
Selandia: Radio/TV-forhandler, hvis 15 butikker i 1997 blev omdannet til Fredgaard.
Serviceringen: Gik i 2003 sammen med Elkøb og Snehvide under navnet punkt1.
Snehvide: Gik i 2003 sammen med Elkøb og Serviceringen under navnet punkt1.
Stadium: De danske butikker i den svenskejede Stadium-kæde blev 1. oktober 2016 overtaget af den danske kæde Sport24.
SuperBest: Kæde af uafhængige købmænd grundlagt i 1997. I 2014 blev resterne overtaget af norske MENY.
Super Radio: Kæde af elektronik-varehuse stiftet af Fredgaard i 1989. Kædens butikker blev alle overtaget af El-Giganten i 2001.
Tatol / Schous Sæbehus: I den første halvdel af 1900-tallet var dette en af de absolut største butikskæder i landet, med mere end 1000 filialer rundt omkring i Danmark, både i byerne og på landet. Koncernen gik konkurs i 1974 uden nogen samlet videreførsel. Nogle af butikkerne fortsatte under Tatol-brandet, hvor den sidste overlevende forretning var en Tatol-butik i Skals, som lukkede i 2009, da ejeren døde. Andre butikker blev overtaget af den dengang fremadstormende kæde Matas, mens endnu andre blev omdannet til andre formål.
Kender du flere hedengange butikskæder, som enten er helt forsvundet, eller som i en eller anden form lever videre under nye navne? Så send mig et tip, og jeg lægger det på her.
ISO
Grundlagt i 1937 af Jørgen Soldbro og blev senere en del af Super Best
Jeg har arbejdet i Malta Supermarked som lå på Kirkegårdsvej på Amager.
Hvor pudsigt. Jeg arbejdede der, mener det var i 1973.
I min bardomsby, Ryslinge på Fyn, var der en Tatol. Dem var der flere af rundt omkring på Fyn. Startede vidst som en slags materialhandel med undertøj, cremer osv., men blev senere til en almindelig dagligvare butik
Du mangler Schou-Epa.
Lukkede i Randers, og blev til Kvickly bagefter.
De er dyrere forvejen, Skou-EPA.
Der var også en i Svendborg
Så var der jo også Vime supermarkeder 😉
Kan jeg godt huske. Der lå en filial på Vigerslevvej i Valby.
Der arbejdede min søster engang. Senere blev hun dog ansat hos bageren som lå skråt overfor.
Nogen, der ved hvornår Vime supermarkederne lukkede / blev til noget andet ?
Jeg er lige faldet over en julenisse sprællemand med Vime navnet på maven.
Hvad med Importøren?
Ja, den kæde kunne jeg også tænke mig og høre lidt mere om.
Dansk-Svensk Stål
Lå bla. på Frederikssundsvej ved Brønshøj
Mirakel-priser i København – en blandet manufakturhandel der lukkede i 80’erne.
Elctronic World. Også opkøbt af Elgiganten.
https://www.dr.dk/nyheder/penge/elgiganten-koeber-electronic-world
Hej, jeg var ansat i et supermarkede ved navn JEKA MARKED, som der var flere af selv om jeg ikke husker hvor de har ligget. Min chef hed Falle Peter Smidt han lever vist endnu
Jeka marked har ligget i Vollsmose center i Odense
Jeg kom et par gange om året (i 60’erne) i Comus på Valby Langgade med min mor og min søster, og så fik vi en Ice Cream Soda i cafeteriet, det var stort. Det var en stor butik i FDB kæden (nu Coop)
CENTRA, eller Købmandskæden Centra Danmark A/S, som selskabet retteligt hed, var en købmandskæde under grossisten Styhr & Kjær. Centra blev senere slået sammen med bl.a. VIVO i Dankøb og 7. november 1985 anmeldte Dankøb Centras logo, et C med pil i, til varemærkeregistret.
Inspiration delvis opkøbt af Imerco, resten blev til Værsgo der sidenhen har solgt de fleste butikker til Kop&Kande, Værsgo eksisterer som webshop
Merlin radio og tv kæde der gik konkurs i 2008 eller 2009.
Schou havde et forretningskoncept der hed ‘Økonomien’, nærmest ‘en stor Schou’, vides noget om perioden?
Aldi og Kiwi – supermarkeder, er vist ikke eksisterer mere?
Aldi findes stadig. Kiwi gik konkurs og nogle af butikkerne blev overtaget af Netto
Kiwi gik ikke Konkurs.De lukkede sine forretninger i Danmark, men i Norge er der stadigvæk mange af dem
Aldi er ikke lukke i nu de lev i dag
Man Kiwi er lukker ned
Aldi lukker snart, uden varsel.
ALTA blev til KIWI, der blev delvist overtaget af Netto
Der var også musikbutikken Guf der lukkede i 2009 og Blockbuster, der gik konkurs i 2014.
Både musikbutikken Guf og TP Musikmarked kunne man købe cd’er, hvor man fik noget godt for sine penge. Fx købte jeg hele ABBA samlingen i TP Og næsten hele samlingen med Carpenters købte jeg i Guf